Sådan gør jeg

Barnet tegner en eller flere tegninger, som du sender eller scanner til mig.
Vælg nogle tegninger, du kan lide og som der er gode motiver på. 

Tegningerne fotokopieres, så originalerne forbliver intakte. Eventuelt laver jeg forstørrelser/formindskelser eller spejlvender, men jeg ændrer aldrig på barnets streg.

Jeg klipper og klistrer og sammensætter et billede som overføres til akvarelpapir.

Billedet håndmales med akvarelfarver og bagefter behandles det, så det ikke falmer.

Her er det færdige indrammede billede. Jeg har valgt en lyserød ramme for at understrege det lette pigede look. 
I siderne er sat håndlavet prikket papir og billedet har fået titlen “Vaniljepigerne”.